VIDEN OM MENTAL SUNDHED
- I MUSIKBRANCHEN
Undersøgelser viser, at der ses en større forekomst af mental mistrivsel, herunder angst, stress og depression blandt musikere og managers sammenlignet med andre befolkningsgrupper ⌈1⌋⌈2⌋.
En undersøgelse fra Help Musicians UK fra 2016 med over 2000 deltagende musikere afslørede eksempelvis, at omkring 76% oplevede angst og depression. Dertil viser undersøgelser også, at forekomsten af mistrivsel ligeledes er højere hos folkene bag artisterne⌈3⌋.
Musikere og folkene bag dem er dertil underlagt en række vilkår, som øger risikoen for udviklingen af stress, udbrændthed, depression samt angst i forskellige former (herunder performance relateret angst; MPA) . Det gælder eksempelvis vilkår som højt pres, konkurrence, vurdering og bedømmelse af både personlighed, livsstil og musik samt en musikbranche, der aldrig sover.
Det kan derfor være både meningsfuldt og nødvendigt at sætte fokus på, hvordan musikere og folkene bag kan håndtere de givne vilkår bedst muligt for at mindske risikoen for, at vilkårene medfører negative konsekvenser for deres mentale sundhed og trivsel. Dertil kommer, at det kan være meningsfuldt, at branchen som helhed arbejder for at bedre vilkårerne og skabe rammer, der i højere grad understøtter mental sundhed og bæredygtig trivsel.
VILKÅR FOR MUSIKERE DER KAN MEDFØRE MENTAL MISTRIVSEL
Højt pres
Høj konkurrence
”Musikbranchen sover aldrig”
Selv-ledelse
Økonomisk usikkerhed og jobusikkerhed
Portfolio-karriere
Evnen til både at være sårbar og robust
At blive vurderet og bedømt
Manglende grænser
Det refleksive loop
Mindre tid med familie og venner
Følelsen af manglende kontrol
“Det her med at være så meget salgsperson af et produkt, og produktet er dig selv. Og du hele tiden skal observere dig selv, eller forsøge at observere dig selv igennem andres øjne.”
VILKÅR FOR MANAGERS DER KAN MEDFØRE MENTAL MISTRIVSEL
”Musikbranchen sover aldrig”
360 graders blik for artisten 365 dage om året.
Stor arbejdsmængde og tidspres
Høje følelsesmæssige krav
Ingen HR-afdeling, tillidsrepræsentant eller supervisor.
Mange roller og rolleuklarhed
Manglende work-life balance
Forskudte og skæve arbejdstider
Manglende forventningsafstemning og grænsesætning
DEPRESSION
IMPOSTER-SYNDROM
STRESS
ANGST
SÅRBARHED
”For sagen er, at Karen Marie Ørsted har sat nogle rammer op. De ligner vældig meget en standardkontrakt efter funktionær lovgivningen med otte timers arbejdsdage, seks ugers ferie, telefonen slukket fra syv aften til ni morgen og fri om … okay, kun søndagen. “Men helst gerne lørdag også,” siger hun. Det er ikke, fordi hun mener, at det er den eneste rigtige måde at arbejde på. Hun ved, om nogen, hvor fedt det kan føles, og hvor langt man kan komme, hvis man giver den fuld gas. “Det er helt okay at køre hårdt på i en periode,” siger hun. “Men fordi jeg har været igennem det, jeg har, har jeg brug for at kunne lukke helt ned af og til. At have en start og slut på min arbejdsdag.”
(Zetland, 2022)
KILDER
⌈1⌋Felger, 2014; Kenny et al., 2014
⌈2⌋Smalley & McIntosh, 2011; Vaag et al., 2016 i Musicians and Addiction, 2020: s.15
⌈3⌋Gross & Musgrave, 2016